7 SEKULÆRE KÆRLIGHEDSDYDER

Filosoffen Alain de Botton mener at vi dybest set misforstår kærligheden, vi har alle slugt den romantiske forestilling om kærlighed som dyb, inderlig og ordløs forståelse mellem to sjæle. Og det er så dét. Prinsen får prinsessen og de levede lykkeligt til deres dages ende – men hvordan?

Vores forestilling om kærlighed er forbløffende vag, taget i betragtning af hvor meget vi hungrer efter den og hvor meget kærligheden bliver besunget i popsange, film og kunst. 

Med udgangspunkt i de syv kristne dyder: Tro, håb, kærlighed, retfærdighed, tapperhed, mådehold, visdom (nogle udgaver af de syv dyder har kyskhed, ydmyghed, udholdenhed, barmhjertighed, velvilje, mod, tilgivelse), har han givet sit bud på en verdslig version af de syv dyder: Overbærenhed, forestillingsevne, nænsomhed, tilgivelse, loyalitet, gavmildhed og tålmodighed.

Overbærenhed er venlighed overfor det uperfekte. Kærlighed er ikke beundring for det perfekte, det er faktisk for nemt, kærlighed er snarere at holde af fejl, mangler og sårbarheder, hos sig selv og den anden.

Med forestillingsevne kan man prøve at sætte sig i den andens sted, hvordan kom den anden til at være som vedkommende er? Hvad formede personen?

Nænsomhed er venlighed, at udgangspunktet for forståelse og samtale er at tro på at den anden ikke er ond eller ude på at skade og såre.

Tilgivelse. At kunne give og modtage undskyldninger. At give hinanden elastik og rum til at fejle.

Loyalitet eller trofasthed er at blive ved sin partners side (eller sine egne idealer), også selvom det er svært, også selvom der er bæblæst og ubehageligheder.

Gavmildhed – det modsatte af nærighed, at elske uden smålig beregning eller forventning om belønning. Kærlighed har en overstrømmende karakter og omfatter alt muligt, jorden, kunsten og et møl.

Tålmodighed, at give den anden en chance for at blive til en endnu bedre udgave af dem selv, i deres eget tempo.

Det er Bottons bud*, og jeg synes det er et glimrende sted at starte, enhver er selvfølgelig velkommen til at tilføje eller fjerne ingredienser, men syv er et smukt tal. Der er overordnede temaer i dyderne. Det drejer som mildhed, modtagelighed, håb og mod. På den ene side at være åben og række ud, på den anden side at være vedholdende og ikke vige bort fra vanskeligheder. Det er ikke nemt, men muligt og det er så fint at se disse ord, meditere over dem og se egenskaberne i os selv og andre.

* Og mine, i den forstand at jeg har skruet lidt på oversættelsen. “Kindness” blev til nænsomhed, fordi venlighed er godt, men lige lovlig vagt i mine øjne. Måske forledes jeg af at ‘ven’ og kær’ for mig er stort set det samme, men at elske med nænsomhed og mere blidt, dét er værd at huske på. 

“Charity” blev til overbærenhed, fordi de Bottons forklaring handler om at elske trods uelskelig opførsel – illustreret af et iturevet fotografi, der bliver klistret sammen igen, plus vi har sådan et smukt ord der betyder at bære over med mig. Desuden ville jeg gerne understrege det sekulære og væk fra det ellers smukke ‘barmhjertighed’.

 “Imagination” blev til forestillingsevne, fordi fantasi smager mig for meget af seksuel fantasi og erotisk opfindsomhed, som er vidunderligt, men her vil jeg fastholde kærligheden som altomfavnende og ikke begrænset til romantisk kærlighed og sex i parforhold. 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.