I et interview for mange år siden sagde filmkritikeren Ole Michelsen, at han havde fortrudt alle de komplimenter han ikke havde sagt. Dét har jeg tænkt meget over, for en tørlagt alkoholiker med et vidt omtalt dårligt forhold til sit barn, havde måske ét og andet at ærgre sig over, men usagte komplimenter havde jeg ikke forudset. Nu tror jeg at jeg ved hvad han mente.
Komplimenter er gratis, kræver ingen kurser, tilladelser, licenser og ansøgninger. Der er ikke engang skat på. Det kan være to ord “pæne sko!” eller endda ordløst: Jeg fik øjenkontakt med ham, der havde en supersej og sjov t-shirt på med Animal fra The Muppet Show, jeg pegede på motivet og vendte tommelfingeren op, han smilede og nikkede indforstået mens vi gik videre hver sin vej.
En gang imellem kan det naturligvis glippe, men den glæde en kompliment kan berede opvejer så langt et eventuelt kiks. Og her skal lyde en inderlig opfordring til at kvinder bør give mænd (langt, langt flere) komplimenter. En aldeles uvidenskabelig og klodset meningsmåling på facebook afslørede at en tredjedel af mændene ikke havde fået en kompliment fra en kvinde. 33 %. Det kan godt gøres bedre.
En canadisk parterapeut kredser om det samme, da mange mænd i hendes klinik fortæller om at de savner komplimenter og at føle sig værdsatte. En mand fortæller om at når hans kvindelige kæreste siger noget sødt til ham, så ændrer det hele aftenens stemning. Til det bedre. Det er en happy ending med mere nænsomhed, kærlighed og knald.