Forsvar for at strø om sig med kærlighedserklæringer som konfetti

I amerikanske film hører man ofte “I love you” som en del af afskedshilsnerne, om det er i telefon eller en mor der sender sit barn i skole. Det har mange danskere set som endnu et bevis på amerikanernes overfladiskhed og en udvanding af alt hvad der er sandt og vigtigt her i livet. Måske, men efterhånden har jeg taget skikken til mig og siger, for danske standarder, umanerlig tit “jeg elsker dig”. 

Kærlighed er, for mig at se, én af de få ting man ikke kan overdosere. Personligt har jeg aldrig tænkt “puha, der fik jeg godt nok for meget kærlighed”, og forestiller mig at andre har det nogenlunde lige sådan. Det er dejligt at vide at man er elsket, og det er godt at give andre den viden. Det er godt i sig selv, punktum. 

Men det er også en gave til de efterladte når døden rammer. (Måske er det derfor amerikanerne siger det så tit? I 2017 døde 39.773 amerikanere af skud (25 danskere blev skuddræbte i det år), mere end 45.000 begik selvmord og næsten 170.000 ved ulykker). Det var med til at lette min bekendtes sorg at genlæse sin brors kærlige mails og sms’er, efter han døde pludseligt. Historien var både trist og god, og var med til at fjerne de sidste rester af undseelse og tilbageholdenhed overfor at afgive kærlighedserklæringer og sige søde ting når jeg end husker det, uanset om det er klodset, kikset og endda akavet – det er ikke gode grunde til at holde tæt om kærlighed, der er født til flyde frit.

Nænsomme fotos, kærlighed pr. plante

Min mor var en ivrig amatørfotograf. Hun var vokset op på Grønland og én af de helt store vinderting ved Danmark var alt det grønne. Hun var dybt fascineret af planter, bladformer, bark og de mange farver selv danske planter kan fremvise. Mange  af hendes billeder er af buketter og træer, close-ups af blade og blomster.

Jeg har nu fået mere forståelse for hendes inderlige, uvisnelige glæde ved planter og har derfor strøet hendes billeder ud over bloggen. Det er som udgangspunkt hendes fotos, medmindre andet er angivet.. For mig er der to moraler at uddrage fra billederne.

Dels klassikeren med at standse op og lugte til blomsterne. At der vitterligt er en overdådighed af smukt liv lige foran næsen på én. Dels at forevige sine gaver. Når jeg ser på alle hendes billeder af buketter (og dette er blot et lillebitte uddrag), ser jeg også en elsket kvinde, der værdsatte og huskede den kærlighed der kom til hende i form af blomster.


7 SEKULÆRE KÆRLIGHEDSDYDER

Filosoffen Alain de Botton mener at vi dybest set misforstår kærligheden, vi har alle slugt den romantiske forestilling om kærlighed som dyb, inderlig og ordløs forståelse mellem to sjæle. Og det er så dét. Prinsen får prinsessen og de levede lykkeligt til deres dages ende – men hvordan?

Vores forestilling om kærlighed er forbløffende vag, taget i betragtning af hvor meget vi hungrer efter den og hvor meget kærligheden bliver besunget i popsange, film og kunst. 

Med udgangspunkt i de syv kristne dyder: Tro, håb, kærlighed, retfærdighed, tapperhed, mådehold, visdom (nogle udgaver af de syv dyder har kyskhed, ydmyghed, udholdenhed, barmhjertighed, velvilje, mod, tilgivelse), har han givet sit bud på en verdslig version af de syv dyder: Overbærenhed, forestillingsevne, nænsomhed, tilgivelse, loyalitet, gavmildhed og tålmodighed.

Overbærenhed er venlighed overfor det uperfekte. Kærlighed er ikke beundring for det perfekte, det er faktisk for nemt, kærlighed er snarere at holde af fejl, mangler og sårbarheder, hos sig selv og den anden.

Med forestillingsevne kan man prøve at sætte sig i den andens sted, hvordan kom den anden til at være som vedkommende er? Hvad formede personen?

Nænsomhed er venlighed, at udgangspunktet for forståelse og samtale er at tro på at den anden ikke er ond eller ude på at skade og såre.

Tilgivelse. At kunne give og modtage undskyldninger. At give hinanden elastik og rum til at fejle.

Loyalitet eller trofasthed er at blive ved sin partners side (eller sine egne idealer), også selvom det er svært, også selvom der er bæblæst og ubehageligheder.

Gavmildhed – det modsatte af nærighed, at elske uden smålig beregning eller forventning om belønning. Kærlighed har en overstrømmende karakter og omfatter alt muligt, jorden, kunsten og et møl.

Tålmodighed, at give den anden en chance for at blive til en endnu bedre udgave af dem selv, i deres eget tempo.

Det er Bottons bud*, og jeg synes det er et glimrende sted at starte, enhver er selvfølgelig velkommen til at tilføje eller fjerne ingredienser, men syv er et smukt tal. Der er overordnede temaer i dyderne. Det drejer som mildhed, modtagelighed, håb og mod. På den ene side at være åben og række ud, på den anden side at være vedholdende og ikke vige bort fra vanskeligheder. Det er ikke nemt, men muligt og det er så fint at se disse ord, meditere over dem og se egenskaberne i os selv og andre.

* Og mine, i den forstand at jeg har skruet lidt på oversættelsen. “Kindness” blev til nænsomhed, fordi venlighed er godt, men lige lovlig vagt i mine øjne. Måske forledes jeg af at ‘ven’ og kær’ for mig er stort set det samme, men at elske med nænsomhed og mere blidt, dét er værd at huske på. 

“Charity” blev til overbærenhed, fordi de Bottons forklaring handler om at elske trods uelskelig opførsel – illustreret af et iturevet fotografi, der bliver klistret sammen igen, plus vi har sådan et smukt ord der betyder at bære over med mig. Desuden ville jeg gerne understrege det sekulære og væk fra det ellers smukke ‘barmhjertighed’.

 “Imagination” blev til forestillingsevne, fordi fantasi smager mig for meget af seksuel fantasi og erotisk opfindsomhed, som er vidunderligt, men her vil jeg fastholde kærligheden som altomfavnende og ikke begrænset til romantisk kærlighed og sex i parforhold.